Gratis levering i hele Danmark

Ofte stillede spørgsmål

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

OM BEER BUDDY

Hvad går det ud på?

Beer Buddy er en abonnementsservice til dig og din arbejdsplads. Hver fredag leverer vi kvalitetsøl fra danske mikrobryggerier, der kan drikkes af alle.

Kan jeg selv bestemme hvilke øl der skal være i kassen?

Nej, desværre. Beer Buddy står for udvælgelse af øllene og sørger for at der altid er noget for enhver smag, og noget, der rykker grænser og åbner op for nye smagsoplevelser.

Hvad hvis vi ikke kan lide de øl der er i kassen?

Vi prøver altid at ramme noget for enhver smag og der er altid 3 forskellige øl at drikke af. Har I alligevel modtaget en kasse, hvor der slet ikke var en eneste træffer i, så giver vi selvfølgelig en ekstra øl næste gang I modtager jeres kasse.

Hvad koster en kasse?

Den Behagelige kasse koster 340 kr. (425,- inkl. moms)
Den Smagfulde kasse koster 380 kr. (475,- inkl. moms)
Den Hurtige kasse koster 380–420 kr. (475–525,- inkl. moms)

Priserne er inkl. returpant, afgifter OG fragt. Så, for en kasse med 10-12 specialøl af høj kvalitet, der ikke normalt forhandles i supermarkeder, er det et røverkøb – hvis vi selv skal sige det.

Hvor mange øl er der i kassen?

Der er altid mellem 10 og 12 øl i en kasse afhængig af størrelsen på øllene. Og altid mellem to og fire – oftest tre – forskellige slags øl, så der er mulighed for at prøve noget forskelligt fra uge til uge.

Hvilke øl er der i kassen?

Vi leverer kun øl fra danske bryggere og bryggerier. Dem er der til gengæld ca. 180 af, så listen er for lang til at skrive her. Fælles for dem alle er at det er øl brygget med passion og en del mere smag end normale øl.

Hvad er forskellen på kasserne?

Vi har opdelt vores øl i to abonnementskasser. Den Behagelige, er kassen med øl på niveauet over en normal fyraftensøl, og henvendt til dig der godt kan lide øl, men ikke vil have dem alt for specielle. Den Smagfulde er kassen med øl, der kommer lidt mere rundt om de danske specialøl og der hvor der bliver gået mere til stregen. Vi forsøger dog altid at vælge øl, der kan drikkes med nydelse.

Kan du ikke vente til fredag, har vi Den Hurtige kasse, der sendes samme dag ved bestilling inden kl. 14.

ABONNEMENT

Vi går på ferie. Hvad gør vi?

Under Min Konto kan du nemt sætte dit abonnement i bero i op til 6 uger – og lige så nemt sættes igang igen. Tryk på det abonnement I vil sætte i bero og tryk derefter på knappen “suspender” øverst på siden. Ændringen skal ske senest søndag for at gælde fra førstkommende fredag. Efter de 6 uger går abonnementet automatisk i gang igen.

Hvordan annullerer jeg mit abonnement?

Selvom vi er kede af I ikke gider mere, så har vi gjort det nemt at afslutte forholdet. Under Min Konto kan I under jeres abonnement klikke på knappen der hedder “annuller”. Knappen vil ændre sig til “reaktiver”, så hvis I skulle fortryde, er det ligeså nemt at komme igang igen.

Dit abonnement skal annulleres senest søndag for at være sikker på at der ingen øl kommer den førstkommende fredag.

Kan jeg selv bestemme hvornår mit abonnement skal starte?

Det kan du tro. Under betalingsafsnittet vælger du den dato du gerne vil begynde abonnementet. Du kan vælge en fredag 2 måneder frem i tiden. Og du betaler selvfølgelig først når vi sender din første kasse.

Kan vi ændre i vores abonnement?

Det er intet problem. På Min Konto kan I klikke på det abonnement i ønsker at ændre. På abonnementsoversigten kan I Annullere, Suspendere (op til 6 uger), Ændre betalingskort eller leveringsadresse på jeres abonnement.

Har I brug for at ændre frekvensen eller antallet af kasser i modtager, kan I bruge knappen “opgradere eller nedgradere” under den kasse I vil ændre. Efter I har foretaget jeres ændringer, vil I blive ført igennem betalingssystemet igen med en ordre saldo på 0,- da betalingen først sker dagen før leveringen.

Alle ændringer I abonnementet skal ske senest om søndagen hvis de skal gælde fra førstkommende fredag.

Hvornår skal jeg senest bestille for at få øl på fredag?

Du skal bestille inden mandag kl. 15 for at modtage jeres første kasse den førstkommende fredag. (Vi arbejder naturigvis på at gøre intervallet mindre).

Hvornår sender I min kasse?

Vi sender altid om torsdagen, så I har kassen fredag.

LEVERING

Hvordan bliver øllene leveret?

Vi har en erhvervsaftale med PostNord og en privataftale med Bring. Øllene bliver pakket i solide papkasser med rumdelere – så ingen knuste hjerter over knuste flasker.

Kassen er ikke kommet eller øllene er beskadiget?

Det må selvfølgelig ikke ske. I skynder jer selvfølgelig at skrive til os og så finder vi en løsning på problemet med det samme. Se hvordan under vores handelsbetingelser.

Kan jeg købe en kasse som privatperson?

Det er der ingen problemer i: Vælg privat fragt ved betaling ellers send pakken til det kontor du sidder på og tag den med dig hjem.

Hvad koster leveringen?

Leveringen er gratis. Den skal I ikke tænke på.

Hvornår bliver øllene leveret?

Vi sørger altid for at øllene bliver leveret om fredagen. PostNord garanterer at det bliver inden kl. 14.00, men da det er erhvervspost, vil kassen oftest være fremme før. Er du privatkunde leveres kassen til udleveringsbutik eller pakkeautomat.

Kan jeg få leveret til min hjemmeadresse?

Ikke med mindre du har firma på hjemmeadressen og kan tage imod levering frem til kl. 14. Er du privatkunde tilbyder vi i øjeblikket levering i udleveringsbutik eller pakkeautomat. Til gengæld er fragten altid gratis.

Er øllene kolde ved levering?

Kun om vinteren. Nej, vi er ikke nået så langt at vi kan tilbyde kolde øl, men vi arbejder på det. I mellemtiden må I rydde køleskabet og sætte dem på køl når de kommer.